fbpx

Holder dit murerfirma døren åben for hackere?

Murere er en udsat erhvervsgruppe, når det gælder tyverier og indbrud. Men det er ikke kun din varebil og byggepladsen, der er et potentielt mål for ubudne gæster.  Læs her, hvordan du undgår, at dit murerfirma bliver hacket eller udsat for IT-kriminalitet.

Flere undersøgelser de senere år viser, at virksomheder i Danmark ofte er mål for IT-kriminelle og hackere. En analyse fra juni sidste år viser senest, at en ud af syv virksomheder i Dansk Erhverv inden for de seneste 12 måneder havde været udsat for mindst ét cyber-angreb.

Risikoen er imidlertid ikke mindre i byggeriet, og murerfirmaerne er ingen undtagelse. Ifølge Dansk Byggeri er IT-kriminalitet nemlig en generel udfordring, som alle håndværksfirmaer bør forholde sig til:

– Det er ikke kun i skurvognen og varevognen, at man som håndværksvirksomhed kan risikere, at der kommer ubudne gæster. Også digitalt kan ondsindede hackere tage filer, fakturaer og regnskaber som gidsler og forlange store løsesummer for at låse dem op igen. For eksempel kostede et hackerangreb et nordjysk firma mindst en million kroner at genskabe flere måneders bogholderi, der ikke var taget backup af.

Læs mere om IT-sikkerhed i murerfirmaet:

http://www.flisepartneren.dk/nyheder/it-sikkerhed-i-haandvaerkerfirmaet/

Sådan kommer du hackerne i forkøbet

Heldigvis kan du gøre meget selv for at undgå langfingrede ubudne gæster i dit firmas IT-systemer. Dansk Byggeri anbefaler først og fremmest, at du tager løbende backup af alle dine vigtige data. Så er der langt mindre risiko for, at du pludselig bliver taget på sengen af IT-problemer.

Du bør også som minimum have en firewall og antivirus på din computer, så du ikke holder ’åbent hus’ for IT-kriminelle, men tværtimod gør det så besværligt som muligt at bryde ind i dine systemer.

Firewallen beskytter mod internetangreb, der udnytter sårbarheder på din computer. Det vil sige angreb, hvor uvedkommende forsøger at infiltrere datastrømmene til og fra din computer. Antivirus beskytter dig mod virus, spyware og mail-orme, som kan inficere din computer og fx bane vej for hackere.

Firewall og antivirus giver dig ikke 100 procent sikkerhed for, at du ikke vil blive udsat for hacking eller forsøg på IT-kriminalitet. Men de udgør en god start, der kraftigt reducerer risikoen for, at du kommer i problemer.

Har du brug for yderligere sikkerhed? Så kan du med fordel orientere dig i Dansk Byggeris korte guide til IT-sikkerhed, som giver en række yderligere fif til at øge dit murerfirmas IT-sikkerhed og mindske risikoen.

https://www.danskbyggeri.dk/regler-og-vejledning/it-sikkerhed/

Har du styr på de nye datakrav til danske virksomheder? Ellers kan du læse mere her:

http://www.flisepartneren.dk/nyheder/nye-datakrav-til-murerfirmaer/

 

X
X