fbpx

Alt hvad du skal vide om fuger – lige ved hånden

Fugebranchen FSO har lagt Fugeguiden online. Det betyder, at du nemt kan finde svar på spørgsmål eller tjekke kravene med din mobil eller tablet, uanset hvilken fugeopgave du som murer står med.    

Fugeslip og vandgennemtrængning, der fører til fugtskader, kan koste ærgerlige ekstra arbejdstimer at udbedre. Derfor har Fugebranchen FSO nu gjort det nemmere for dig som murer at tjekke fugekravene, finde den rette løsning til opgaven og sikre et flot og holdbart resultat fra starten.

Brancheorganisationen har nemlig lagt Fugeguiden online, så du altid hurtigt kan slå efter, hvis du eller kollegerne har spørgsmål eller trænger til at få opdateret din viden om fugearbejdet. Du kan tilgå guiden med din mobil eller tablet på selve byggepladsen eller foran computeren på kontoret.

På den måde minimerer du risikoen for problemer med kvaliteten af fugerne, og du sikrer, at arbejdet udføres efter gældende regler og krav.

Så nemt kommer du i gang med Fugeguiden
Hvis dit murerfirma er medlem af Dansk Byggeri, behøver du blot at logge ind og vælge, hvilken fuge du ønsker viden om. Det gælder, uanset om du fx skal lave en vådrumsfuge på et badeværelse eller dilatationsfuger i murværk.

Den online fugeguide rummer også byggeteknisk materiale, som du kan bruge til at opdatere dig på emner som eksempelvis miljømæssige faktorer i fugearbejdet, kvalitetssikring af fugerne samt kontrolmetoder.

Du finder den nye online fugeguide her: http://www.fugeguide.dk/

Læs også om den nye SBi-anvisning, der giver dig hurtigere overblik over krav og løsninger til vådrums-, vand- og vvs-arbejde: http://www.flisepartneren.dk/f-hurtigere-overblik-over-vdrumskrav

FlisePartneren opgraderer din knowhow
Som FlisePartner kan du derudover drage fordel af vores certificeringer inden for bl.a. vådrumsarbejde, der ruster dig og kollegerne til at udføre velafprøvede kvalitetsløsninger med markedets førende produkter fra ARDEX.

Du har samtidig mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med andre professionelle murerfirmaer, ligesom du har adgang til murerpakken med produkter fra ARDEX til favorable priser.

Du kan læse mere om den opdaterede murerpakke her: http://www.flisepartneren.dk/nye-produkter-skal-der-til

X
X