Vådrumsmembran giver ekstra forarbejdningstid
ARDEX har lanceret en helt hvid vådrumsmembran med ekstra forarbejdningstid, så du får optimale arbejdsbetingelser i vådrum. Det har været et ønske fra mange kunder.
ARDEX har lanceret en helt ny vådrumsmembran, der imødekommer et stort ønske fra landets flisemurere: ARDEX 8+9 LW er nemlig helt hvid og kan derfor bidrage til at sikre, at dagslys og belysning udnyttes optimalt, når der laves badeværelser.
– Traditionelle vådrumsmembraner er meget mørke. Det betyder, at du ofte arbejder i næsten sorte lokaler, så snart vådrumsmembranen er påført. Mørke vægge og gulve ’sluger’ meget lys, fortæller teknisk rådgiver Frank Henriksen fra ARDEX. Han fortsætter:
– ARDEX 8+9 LW er udviklet for at styrke dit arbejdsmiljø, da den hvide farve skaber markant lysere rum, der bliver mere behagelige at arbejde i. En anden fordel er, at fx blyantstreger nemt kan ses, når væggene er helt hvide. Derfor får du lettere ved at se dine markeringer.
Du vælger aktivt mellem vådrumsmembraner
Den hvide farve er dog ikke det eneste punkt, hvor den nye ARDEX 8+9 LW vådrumsmembran skiller sig ud. Også forarbejdningstiden er blevet justeret for at give murerne ekstra tid på hænderne. Det gør det muligt at kræse for detaljerne i de projekter, der kræver lidt mere end almindelig omhyggelighed.
Konkret er den nye membran ca. halvt så hurtig at arbejde med som den populære ARDEX 8+9 vådrumsmembran. Første lag hærder derfor på 1½ time, mens andet lag er tørt og belægningsklart efter 3½ time. Frank Henriksen uddyber:
– Du kan nu aktivt vælge, om du vil bruge den hurtigste vådrumsmembran, der gør det muligt at lave et badeværelse på bare tre dage. Har du brug for mere tid, fx fordi der er ekstra krævende detaljer i projektet, kan du i stedet vælge den nye membran. Den er i øvrigt trods den forlængede forarbejdningstid stadig blandt de hurtigste på markedet.
Den nye ARDEX 8+9 LW påføres med enten malerrulle, pensel eller spartel og udmærker sig bl.a. ved at være elastisk og revnedækkende. Den ETA-godkendte vådrumsløsning kan også med fordel kombineres med andre ARDEX-produkter til en samlet systemløsning, der sikrer optimal styrke og holdbarhed af såvel gulve som vægge i vådrummet.
Er du blevet certificeret inden for vådrum? Læs mere om FlisePartnerens certificeringer de næste måneder.