fbpx

Gi’ fugten kamp til stregen på BYGGERI´20

Det kommer ikke til at gå stille for sig hos FlisePartneren på BYGGERI´20: Vi stiller nemlig op med et vejrdisplay, så du får syn for sagn, når det gælder udfordringer ved udendørs flisearbejde. Derudover kan du blive klogere på håndtering af byggefugt inden døre.

Du kan godt lade regnslag og vindjakke ligge i bilen, selv om der står udendørs flisearbejde øverst på programmet på BYGGERI´20: FlisePartneren står nemlig klar med et vejrdisplay, så du tørt og lunt og på sikker afstand kan opleve de virkelige effekter af regn og blæst på murede flisearealer.

– Regn, kulde og blæst kan have stor indvirkning på byggetiden og kvaliteten af det færdige resultat. Samtidig spiller valget af fliseklæber en stor rolle, idet en forkert løsning kan give udfordringer med manglende vedhæftning, så fliserne simpelthen begynder at falde af, fortæller teknisk konsulent Frank Henriksen fra ARDEX.

Mindre afhængig af vejret på byggepladsen

ARDEX har udviklet en fliseklæber, der er målrettet de udendørs opgaver i vinterhalvårets omskiftelige vejr. Den hedder ARDEX X90 OUTDOOR, sikrer fuldklæbning selv under vanskelige vejrmæssige forhold og giver nogle af de samme forarbejdnings- og kvalitetsmæssige fordele som en almindelig flydeklæber.

https://www.ardex.dk/product/ardex-x-90-outdoor/

– Du bliver mindre afhængig af de vejrmæssige forhold på arbejdsstedet og mindsker på den måde risikoen for vejrligsbestemte forsinkelser eller kvalitetsproblemer. Uanset hvad anbefaler vi dog, at du ved udendørs flisearbejde altid følger dine leverandørers anvisninger, understreger Frank Henriksen.

Han nævner desuden, at du bør undgå, at materialerne udsættes for direkte frost ved at opbevare dem tørt og sikkert både på byggepladsen, i kassevognens varerum og hjemme i firmaet. Derudover kan du som tommelfingerregel regne med, at hærde- og tørreprocesserne bliver langsommere, når temperaturen daler, så du i planlægningen bør tage højde for den ekstra hærde- og tørretid.

Læs flere tips til effektivt byggeri i vinterhalvåret:

http://www.flisepartneren.dk/nyheder/kulde-byggematerialer-egenskaber/

Få bugt med byggefugten

Vejrdisplayets regn og rusk er dog ikke den eneste formidlende omstændighed hos os på BYGGERI´20. Vi er nemlig også klar med 1:1-modeller af typiske konstruktionsdetaljer, som erfaringsmæssigt kan give udfordringer. Her kan du blandt andet blive klogere på håndtering af opstigende fugt og restbyggefugt inden døre.

– Udenfor såvel som indvendigt er fugten en af de vigtigste udfordringer at få taget hånd om, og det er der heldigvis masser af løsninger til. Her gælder det ikke mindst om at sikre, at man ikke forlænger byggetiden unødigt eller omvendt går på kompromis med kvaliteten for at få tidsplanen til at holde, forklarer Frank Henriksen.

På FlisePartnerens stand kan du fx høre nærmere om den effektive indendørs 1-komponent primer ARDEX P 40 MS. Den sikrer først og fremmest, at underlagets styrke forbedres, men fungerer også som porelukker og hæftebro, ligesom den har en fugtspærrende funktion efter udtørring.

https://www.ardex.dk/product/ardex-p-40-ms/

En anden løsning er den hurtigttørrende primer og hæftebro ARDEX P 7 til gulve, vægge og lofter. Med en tørretid på bare 30-60 minutter på ikke-sugende underlag gør den det nemmere at nå i mål med opgaven, hvis tiden er knap.

https://www.ardex.dk/product/ardex-p-7/

 

 

X
X