FlisePartneren
Klæbe- og fugeteknik
Få styr på regler, materialevalg og korrekt udførelse – og undgå løse fliser, misfarvede fuger og kostbare reklamationer
Gør det rigtigt første gang
Korrekt klæbning og fugning er afgørende for et flot og holdbart fliseresultat. Små fejl i materialevalg, underlag eller udførelse kan føre til løse fliser, misfarvede fuger og unødvendige reklamationer.
På dette kursus tager vi udgangspunkt i BYG-ERFA, Tolerancer.dk og ARDEX-anvisninger og giver dig den nødvendige viden til at udføre professionelle flisearbejder med sikkerhed. Du får både teoretisk indsigt og praktisk erfaring, så du kan levere et resultat, der holder – både teknisk og visuelt.
Bliv godt klædt på til opgaven
På FlisePartnerens kurser lægger vi stor vægt på aktiv deltagelse. Gennem en kombination af teori og praktiske demonstrationer får du indsigt i de vigtigste forhold omkring flisemontering og fugning, så du kan træffe de rigtige valg på byggepladsen.
Efter endt kursus modtager du et kursusbevis som dokumentation for din deltagelse.
Hvem er kurset relevant for?
Kurset henvender sig til:
• Flisemurere og andre udførende håndværkere
• Mester og projektledere
• Entreprenører
• Arkitekter og rådgivere
• Grossister og fagfolk med interesse for fliseløsninger
Dine fordele
Kurset henvender sig til:
- Få styr på gældende regler og tolerancer
- Lær at vælge den rigtige klæber og fuge til opgaven
- Undgå typiske fejl og reklamationer
- Få praktisk indsigt i professionelle arbejdsmetoder
- Modtag kursusbevis som dokumentation for din deltagelse
- Skab mere holdbare og flotte fliseløsninger for dine kunder
Tilmelding
Tidspunkt
8. oktober kl. 08:00-16:00
Sted
Jylland
Hecovej 4
8722 Hedensted
Pris
Deltagelse er ganske gratis – men vi forbeholder os ret til at opkræve et no-show gebyr på 500 kr., hvis du ikke møder op på dagen.
Teori og praktisk info
Praktisk information
Kurset indeholder praktiske demonstrationer af produkter og løsninger, men der er ikke krav om arbejdstøj.
Der serveres morgenmad, frokost samt kaffe og kage i løbet af dagen.
Kursusindhold
Love, regler og forudsætninger for flisearbejde
Vi gennemgår de vigtigste krav og forudsætninger for korrekt montering og fugning af fliser. Med udgangspunkt i:
- BYG-ERFA
- Bygningsreglementet
- SBi 252
- Tolerancer.dk
ser vi nærmere på underlag, planhed, tolerancer, faldforhold, vådzoner og de krav, der skal være opfyldt, før arbejdet kan udføres korrekt.
Valg af klæber, fuge og værktøj
Det rigtige materialevalg er afgørende for et vellykket resultat. Vi gennemgår valg af klæber, fugemasse og værktøj til forskellige flisetyper og anvendelsesområder. Samtidig ser vi på sammenhængen mellem flisestørrelser, tandspartler, dækning, åbentid og korrekt fugebredde.
Udførelse og typiske fejl
Lær hvordan flisemontering og fugning udføres korrekt i praksis, og få indsigt i de mest almindelige fejl. Vi gennemgår blandt andet årsager til løse fliser, mangelfuld vedhæftning, lunker, misfarvninger og uens fugebilleder – samt hvordan problemerne forebygges gennem god planlægning og korrekt udførelse.
Praktisk arbejde med klæb og fuge
Vi demonstrerer korrekt anvendelse af værktøj og materialer til moderne flisearbejde. Du får blandt andet indsigt i:
- Primning af forskellige underlag
- Valg og anvendelse af tandspartler
- Korrekt opblanding og anvendelse af fliseklæbere
- Fugning af forskellige flisetyper med ARDEX G7N
- Praktisk demonstration af ARDEX X 78
- Fokus er på arbejdsmetoder, der sikrer optimal vedhæftning, ensartede fuger og et professionelt slutresultat.

FlisePartneren
Spørgsmål til din underviser?
Telefon: 35 77 93 73
E-mail: kb@ardex.dk
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8-16.
Tilmeld dig her
Fagfolk med erfaring.
Træning med effekt.
Kasper Bøgh
Lars Rasmussen
Simon Mølgaard Aabenhuus
Alexander Kirkegaard
Frank Henriksen