Nyheder fra
byggebranchen
Undgå indbrud i murerfirmaets varebil

Undgå indbrud i murerfirmaets varebil

Antallet af anmeldte indbrud og tyverier fra varebiler steg sidste år med 35 procent, og kun ganske få sager bliver opklaret. Læs her, hvordan du sikrer din firmabil mod ubudne og langfingrede gæster. 

Håndværkeres varebiler er i stigende grad blevet mål for indbrudstyve, viser tal fra Rigspolitiet ifølge Tekniq. Blandt andet er antallet af anmeldte tyverier og indbrud i varebiler steget med 35 procent til over 8000 på landsplan i 2017. Og sammenlignes med 2014, hvor kurven over anmeldte varebiltyverier begynde at stige, er der sket en vækst i anmeldelser på 67 procent.

Samtidig er det kun få af sagerne, der bliver opklaret, forklarer Lars Mortensen, der er vicepolitiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter, til Tekniq:

- Antallet af sigtelser er forholdsvist lavt, og det er et kriminalitetsområde, som vi skal blive bedre til at forebygge og bekæmpe. Det er en af de typer berigelsesforbrydelser, hvor vi ser den største vækst i antallet af anmeldelser, så det er også noget, vi har meget fokus på.

Sådan kommer du tyven i forkøbet

Der er heldigvis flere gode råd om forebyggelse af indbrud og tyverier, når du som murer har firmaets varebil stående på p-pladsen eller i garagen natten over. Ifølge Dansk Byggeri kan du blandt andet:

  • Parkere et synligt sted, så tyven vil frygte overvågning
  • Gøre varerummet svært tilgængeligt i nattetimerne ved at parkere op ad stakit, hæk eller en mur.
  • Placere dit dyre værktøj, så det ikke kan ses gennem ruderne, og eventuelt tage det med dig, når du efterlader varebilen.
  • Få mærket dit værktøj, så det kan spores tilbage til dig, fx med DNA-mærkning.
  • Lave en liste over dit værktøj, så du altid ved, hvad du har liggende i varebilen
  • Sætte et klistermærke på varebilen, som angiver, at du har mærket dit værktøj

Derudover anbefaler politiet, at du sætter overvågning op og installerer trådløse alarmer i bilen, som også bidrager til at gøre det sværere for en tyv at bryde ind uden at skabe uønsket opmærksomhed.

Udnyt reklamepladsen på din varebil

Når du alligevel tjekker varebilen efter i forbindelse med indbrudssikringen, kan du med fordel også sørge for at sætte din FlisePartneren-streamer op. På den måde kan både nuværende og kommende kunder hurtigt se, at dit murerfirma har styr på sagerne, uanset om varebilen holder parkeret eller kører rundt i trafikken.     

Se FlisePartner-logoet her

1 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar til artiklen

Skrevet af